Kapitel 3

Stil de dumme spørgsmål

Alle kender udtrykket ''der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar''. Det er egentlig et fantastisk udtryk, men de dumme spørgsmål findes måske alligevel.

Det har undret mig i mange år. Hvorfor der ikke er nogen, som stiller de dumme spørgsmål.

Som nævnt i introduktionen er der så mange muligheder for at stille de rigtige og vigtige spørgsmål. At stille spørgsmålstegn ved måden at tænke på, måden at arbejde på og måden at agere på.

Men at stille disse spørgsmål kan være skræmmende. De er ofte rettet mod din leder eller måske endda direktionen. Og de ved vel hvad de gør, ikke?

Jo, det gør de sikkert. Men alligevel, måske gør de også bare det de altid har gjort, og måske værdsætter de faktisk at blive udfordret. Jeg har oplevet mange typer af ledere og selvom ikke alle er åbne for diskussioner og ''dumme spørgsmål'' hele tiden, så er de fleste og de værdsætter det faktisk.

Og tænk lige over det. Har du overhovedet lyst til at arbejde i en virksomhed hvor det at stille spørgsmål ikke bliver anerkendt og værdsat?

Jeg anbefaler at stille disse tre dumme spørgsmål så ofte som muligt:

  • Hvorfor gør vi det?
  • Hvordan kan vi gøre det smartere?
  • Hvad løser vi egentlig?

Disse tre spørgsmål refererer til tre stadier i enhver idé- og innovationsproces. Og jeg kalder dem dumme spørgsmål, fordi alle i bund og grund burde være i stand til at besvare dem. Men virkeligheden vil, at der ofte ikke er en eneste der kan.

Hvorfor gør vi det?

Det her spørgsmål er måske det vigtigste af dem alle. Husk altid dit hvorfor. Hvis du ikke kan besvare dette spørgsmål, så skal du bare stoppe med det samme og lave noget andet.

Hvorfor refererer ikke til det problem du prøver at løse, men det refererer til hvorfor du vil løse problemet. Hvis problemet ikke er veldefineret, vil du have svært ved at finde løsninger på det. Men hvis du ikke engang ved hvorfor du vil løse det, så er det en fuldstændig tabt kamp.

Det kan for mange være svært at finde sit hvorfor, men det findes der teknikker til, og de 5 hvorfor'er er et godt værktøj til at komme tæt på dit hvorfor. Det kommer vi nærmere ind på i den næste del af bogen.

Det er også vigtigt at alle er enige om deres hvorfor. At løse et problem med forskellige perspektiver på hvorfor, er en sikker vej til at ende med dårlige løsninger.

Hvordan kan vi gøre det smartere?

Dette spørgsmål refererer til processen. Det handler om hvordan. Hvordan du gør ting og hvordan du lærer mere.

Ofte vælger virksomheder et framework eller en række værktøjer at læne sig op af, selvom de måske ikke virker i alle tilfælde. Nogle gange skal du opdatere din værktøjskasse eller måske endda få fat i en helt ny.

Det er vigtigt at diskutere hvornår du bare følger kendte processer fordi det er hvad du kender, eller om du følger dem fordi de faktisk er det bedste valg til lige netop din udfordring.

Hvis du stiller spørgsmålet om hvordan du kan gøre det smartere, anderledes eller endda billigere, så åbner du op for kreativitet. Du åbner mulighederne for at ændre eksisterende processer, optimere workflows eller skabe en bedre rejse med dit hvorfor.

Hvad løser vi egentlig?

Dette er et andet meget svært spørgsmål. Forestil dig, at dit team har brugt 6-18 måneder på at skabe en løsning til et problem, og så potentielt ødelægge det hele med dette simple spørgsmål.

Hvad refererer til løsningen i har skabt. Løser den virkelig jeres problem og hænger den sammen med jeres hvorfor? Jo længere du venter med at stille dette spørgsmål, des sværere bliver det rent faktisk at gøre.

Det er et fællestræk for alle spørgsmålene. Jo længere du venter med at stille dem, des sværere bliver det.

Og det ved de bedste ledere. De anerkender og værdsætter ansatte der rent faktisk stiller spørgsmålene og udfordrer deres holdninger. Faktisk så meget, at Steve Jobs forfremmede Donna Dubinsky for at sige sin mening og erklære sig uenig med ham.

Anekdoten er fortalt af Adam Grant i bogen ''Originals: How Non-Conformists Move The World'' og fremhæver hvordan Donnas mod til at sige sin mening og udfordre chefen gav hende muligheden for at præsentere et modforslag. Et forslag som blev accepteret og gav Donna en forfremmelse for hendes iver til at stå ved sin overbevisning.

Tidsfaktoren der er involveret i at stille spørgsmål er vigtigt. Jo længere et projekt kører, des større tilknytning får de involverede mennesker omkring projektet. Så hvis du har chancen for at stille disse spørgsmål før der knyttes for stærke bånd til projektet, så har du en langt større mulighed for et rimeligt og konstruktivt svar.

Hvis du venter til projektet er afsluttet med at stille spørgsmålene, så vil de involverede blive irriterede over at du ikke stillede spørgsmålene tidligere. Og det kan ende med, at ingen tør stille de vigtigste spørgsmål om hvorfor i alverden de dog har bygget sådan en løsning.

Dumme spørgsmål er udfordrende

Jeg stiller altid de dumme spørgsmål. Og jeg får altid de mest vævende svar. Det er sådan min rådgivning fungerer. Jeg stiller de spørgsmål, som andre ikke gør. Og jeg sørger for, at blive ved indtil lederne har en klar idé om hvorfor de gør hvad de gør.

Der er en udfordrende natur forbundet med de dumme spørgsmål, og det er så meget nemmere for mig som ekstern konsulent at stille disse spørgsmål, end det er for en medarbejder. Det anerkender jeg fuldstændigt, men jeg vil også gerne pointere at det blot er en mental barriere. Det handler om at navigere i det politiske spil.

Det her kan virke som lidt af en peptalk til medarbejderne, men faktisk så er denne teknik ligeså gældende for ledere. Og med meget større virkning.

Når en leder starter med at stille dumme spørgsmål, så vil hendes medarbejdere bearbejde det og opfatte det som virksomhedskultur. Lederen bliver derfor en rollemodel for en ny tankegang i virksomheden. At udfordre hvorfor, hvordan og hvad er fundamentet hvis du vil have kreativitet som en nøgleressource i din virksomhed.

Men husk at det ikke betyder, at du skal udfordre alt og gøre alt fra bunden. Det her er ikke din go-to metode for alle projekter – det vil jeg gerne understrege.

Men hvis du bevæger dig i og omkring innovation og har en mission om at løse problemer på en måde hvorpå de ikke er løst før, så skal du helt bestemt lytte efter.

Hvis du ikke er direkte involveret i innovation, så er der stadig mange læringer, som du kan tage med på vejen. For det at stille spørgsmål er også en metode til at balancere din FOMO og FOBO.

At balancere din frygt

Hvordan i alverden hjælper det at stille spørgsmål dig med at kontrollere din frygt?

– Det er ret simpelt, faktisk.

Mens din frygt har rod i det uvisse, så kan du reducere denne frygt ved at stille de rigtige spørgsmål.

Hvis du frygter at en konkurrent vil disrupte din industri ved at udnytte en ny teknologi, så kan din FOMO blomstre. Men spørg dig selv og dine kollegaer hvorfor I driver forretningen, hvordan I kan gøre tingene anderledes og hvad I er bange for hos konkurrenterne.

På den anden side kan FOBO få dig til at udskyde de vigtige beslutninger i forhåbningen om, at hvis I venter til teknologien er blevet bedre, så får i en kompetitiv fordel.

Det er nogle gange rigtigt, men hvis det forhindrer jer i at agere, så skal du nok stille dig selv de samme tre spørgsmål. Hvorfor I driver forretningen, hvordan I kan gøre tingene anderledes og hvad I er bange for hos konkurrenterne.

Disse typer af frygt er ofte hvad der driver innovation. Frygten for at andre disrupter din branche eller at nogle finder på en bedre måde at løse problemerne på.

I den næste del af bogen kigger vi nærmere på praktiske måder at håndtere frygten og vende det til håndgribelige arbejdsopgaver. Men først skal vi lige sikre at du er forberedt, når vi kigger nærmere på hvordan du skal gøre dig selv relevant.